Naturdagbog 2011
| Fredag den 30. december Kl. 12:15 til 14:30 Sol efter kl. 12, svag vind temperatur 3-4 grader  Vandet står endnu højt på engene.  De eneste Knopsvaner på engen i dag |
Barmer Enge Det gode vejr lokkede. Mon ikke gæssene stadig befinder sig oppe på de endnu oversvømmede enge? Spurgte jeg mig selv. Jo, allerede på afstand kunne jeg høre de lysbugedes karakteristiske rullen. Og da jeg kom frem til holdepladsen, hvor vejen deler sig kort før landingsstedet, havde jeg fra bilen fint udsyn over flokken. Mellem markvejen og den smalle bræmme af græs, der normalt danner afslutning på engen ud mod fjorden, gik og svømmede i alt ca. 500 fugle. Længe ventede jeg på, at de skulle gå på vingerne, så jeg kunne få nogle videoklip med liv i. Efter en times venten kom der pludselig liv i flokken, som efterfølgende delte sig i to. Den ene fløj mod Staun, den anden mod Valsted. Da jeg senere gik en tur ad markvejen, lettede 7 Agerhøns fra tagrørsbræmmen. Desværre var jeg ikke hurtig nok til at fokusere, da de var i rimelig fotoafstand. Så billedet er et udsnit. Af andre observatiopner kan jeg nævne: Gravand 12, Sære 70, Sangsvane 4, Knopsvane 2 og Storspove 2.  Agerhøns. Flokken på 7 fugle, jeg observerede den 26. september, er stadig fuldtallig. NB! Spurvehøgen kommer stadig hver dag i haven. Efterhvert besøg er der fugletomt ved foderpladserne. |
 Seks fugle fouragerede i pilebuskene  Der er altid Gråkrager at se på strandengene |
| Torsdag den 22. december Vintersolhverv med finregn og tåge  Spurvehøg juv. 22. december 2011 |
Haven i Farstrup I morges kl. 6:00 indtraf årets længste dag. Lader man hukommelsen arbejde sig et år tilbage i tiden, vil den, der husker godt, eller den, der har et fotografi at holde sig til, kunne se et billede, der afviger helt fra dagen i dag, hvor det regner, og tågen ligger tæt, kold og klam over de grønne græsstier. I disse dage er det ikke Musvåger, vi ser i haven, men Spurvehøgen. En i øvrigt meget tillidsfuld, lille, spættet ungfugl. Selv når vi åbner vinduet og lukker det med et lille smæld ( det sker, hvis vi synes, at nu har den holdt småfuglene væk fra foderhuset længe nok) bliver den siddende uanfægtet. I forgårs havde den heldet med sig. Byttet plukkede den på egeskulpturen få meter fra vores vinduer. Det gav mulighed for en del videoklip. Ellers er der ikke mange forskellige småfugle at se ved foderbrættet denne vinter. Kun Blåmejse, Musvit, Sumpmejse og Skovspurv viser sig i lidt større antal. Stor Flagspætte kommer et par gange om dagen. Husskaden kommer kun, når der er tørre madrester på plænen.  Gammel musvåge fotograferet den 22. december 2010. En af de fire forskellige Musvåger, vi fodrede hele den vinter. |
 Spurvehøg ungfugl 22. december 2011 |
| Søndag den 18. december Sol over Vesthimmerland Temp. 4 grader, let brise Nattefrost  En utilfreds Fiskehejre  Islilje |
Besøget Vilsted Sø i går og i dag. Var begge dage ved stryget , som i disse vandrige tider legede vårflom, lige egnet til videoklip. Men uden stativ går det ikke, så da jeg i går havde glemt det i bilen, var jeg nødt til at drage af sted i dag også. Men det gjorde jeg gerne. Især da vejret var så smukt med sol og svag vind. Selvfølgelig skulle der også kikkes fugle. Men det er, som jeg allerede har skrevet om flere gange, meget vanskeligt at få et overblik over antal fugle i de forskellige artsgrupper. Følgende arter og antal noterede jeg: Skarv 1, Fiskehejre 2, Knopsvane, Sangsvane 34, Grågås, Bramgås 110 overfløj, Canadagås 1, Gråand over 200, Krikand, Pibeand 95, Troldand, Hvinand 60, Vandrefalk 1, Blishøne, Sølvmåge, Hættemåge, Stormmåge, Gråkrage. Ved stryget satte jeg mig, efter at have taget en del videoklip, på den eneste større sten, der ligger indbydende i græsset tæt ved udløbet. I ca. tre kvarter ventede jeg på at noget skulle ske. Fire Knopsvaner svømmede rundt et par hundrede meter borte og stak af og til gumpen i vejret i forsøg på at finde noget at æde. En Fiskehejre, som stak af, da jeg nærmede mig, kom efter nogen tids venten tilbage, men vendte brat om, da den så mig. Senere kom den igen, og da lød den rigtig arrig. Den var selvfølgelig sulten, så jeg listede stille bort. Sangsvane: 2 gamle og to ungfugle, Gråand 2 og Pibeand 2 begge hanner. |
 Sangsvane  Isblad |
| Tirsdag den 6. december. Nattefrost og tyndt lag sne. Letskyet temp. 2-3 grader  Ræv ved Staun 6. dec. 2011  Gravænder over stubmark ved Barmer 6. dec. 2011 |
Staun-, Barmer Enge Vandet står stadigt højt på engene, men markvejene er farbare. En tynd isskorpe dækker hjulsporene, så det knaser højlydt, når dækkene bryder skorpen. Den lyd var åbenbart årsagen til, at luften over engene med ét blev levende, da jeg besøgte Staun- og Barmer Enge i formiddags. En blandet flok af Viber og Hjejler på ca. 800-900 fugle tog en rundtur og landede igen helt ude på den græsbræmme, der normalt danner afslutning på engen ud til fjorden, men som i dag ligger mange hundrede meter på den anden side af de oversvømmede enge langt fra markvejen. En overflyvende helikopter havde åbenbart større virkning end min knasen i sneen. For nu kom også de Lysbugede Knortegæs på vingerne. De havde gemt sig ude på bølgerne, men kom nu i lange kæder langs kysten, så de var til at tælle (ca. 700 i alt). Jeg fulgte markvejen fra Østerkærvej så langt, det er muligt. Gik derefter over engen ud til den oversvømmede del. Her kom en flok Bramgæs "gøende" fra øst imod mig. Senere vendte de og kom i flot sollys med de sorte skyer, der trak op i vest, som baggrund. Det var et smukt syn. I alt så jeg ca. 90 individer af denne smukke, højt snakkende gås. Med få minutters mellemrum lettede et par Dobbeltbekkasiner og forskrækkede mig. Lille Kobbersneppe kom også i notesbogen. En Ræv luntede over stubmarken, forcerede et mindre vandløb, men løb desværre ikke i den retning, hvor jeg stod. Et brugbart foto til hjemmesiden kom der dog ud af det. På Barmer Enge talte jeg 15 Gravænder, Fiskehejre 2, Stære ca. 900, Storspove 5, Bomlærke 16 og Vandrefalk 1. Kort før Staun By fløj 30-40 Sjaggere over vejen., og ved Lergraven sad en Musvåge.  Blandet flok af Gråkrage og Allike over Barmer Enge |
 Bomlærke Staun 6. dec. 2011  Mørkbuget Knortegaas 28. november 2011 |
| Mandag den 28. november Halvskyet, 4-5 sekundmeter, 6 graders varme  Lysbuget Knortegås ved Valsted 28. nov.  Oversvømmet markvej |
Barmer Landingssted Stilhed før stormen, en kendt og ofte anvendt sætning, der beskriver en følelse af en spændt og ukendt forventning. I dag vågnede vi imidlertid op til et ganske anderledes vejr end gårsdagens: Nemlig til en befriende stilhed efter stormen. Belært af erfaring med tidligere stormes indvirkning på vandstanden i Limfjorden tog jeg til Barmer Landingssted i håb om at finde svømmefugle på oversvømmede enge tæt på markvejene. Og ganske rigtigt. På lang afstand kunne jeg både se og høre Knortegæs. I en lang bræmme på engen tæt ved den nyopførte jagthytte lå der ca. 550 Lysbugede Knortegæs (Branta bernicla hrota). Ved nøje eftersyn fandt jeg to Mørkbugede (Branta bernicla). På afstand var det lidt vanskeligt at afgøre, hvorvidt der var tale om unge hrota eller gamle bernicla, men den lyse ring på halsen anes svagt, så mit bud havner på bernicla. Sidstnævnte er ikke almindelig i Limfjordsegnene. Den er som hrota en højarktisk gås, men dens yngleområde finder man langt mod øst ved kysten af det sibiriske Ishav. Den Lysbugede yngler i et bælt fra det nordøstlige Canada og Nordgrønland til Svalbard. De fugle, vi ser her lokalt, tilhører en isoleret bestand fra Svalbard og det nordøstlige Grønland. Udover gæssene kunne engene tillige byde på 60 Gravænder og et tilsvarende antal Viber. I det fjerne hørtes Storspove.  Lysbuget Knortegås- En del af flokken på i alt ca. 550 fugle. |
 Mørkbuget og Lysbuget Knortegås Barmer Landingssted 28. nov.  Oversvømmet eng ved Valsted |
| Onsdag den 16. november Nattefrost-sol gennem tågedisen vindstille, 3-4 grader  Hvad er der mon på bunden? Sølvmåge   Det nye hus med mejsekasse |
Staun- og Barmer Enge Ved 7:30-tiden kort før solopgang lokkede en rød, næsten skyfri himmel mig til fjorden. Jeg tog den korteste vej i håb om at nå frem til gode morgenmotiver, og så gjorde det heller ikke noget, hvis besøget skulle kaste en enkelt fugl af sig. Og jeg måtte sande, at der var fuld valuta for beslutsomheden. Ikke mange fugle bortset fra nogle få Hætte- og Sølvmåger og en overflyvende flok Sangsvaner på 40 fugle. Men tågen, solen, den blanke fjord og lyden af gæs og svaner spillede sammen i en symfoni, der gik lige ind i hjertekulen. Ydmygt glædede jeg mig over, at det endnu er muligt at få disse unikke oplevelser. Der er ikke noget, der kan måle sig med de nye, ubrugte timer i det tidlige morgengry. Hornsgård Holm "svævede" oven vande, og solen kastede gyldent skær over det gamle hus. En sæl brød vandspejlet, og en Sølvmåge baksede med en genstridig krabbe, fløj op og landede i sit eget spejlbillede. På landjorden perlede vanddråber i de ophængte fiskegarn, og over græsset lå et tæppe af sølvskinnende edderkoppespind. På vej til Barmer Landingsplads forstyrrede jeg en stor flok blandede kragefugle: Gråkrage, Alliker og Råger. Råger er et særsyn her. Men i takt med at der opstår flere og flere kolonier med denne for nogle mennesker meget støjende fugl, ser jeg oftere dem her på egnen. Så er der igen kommet hus ved landingsstedet. Sort træhus med nummer 10E og forsynet med en del mejsekasser. Jeg har savnet det gamle hus. Det var godt at stå i læ bag, når blæsten gjorde det umuligt at holde kikkerten stille. Det problem havde jeg ikke i dag. Her var der heller ikke mange fugle. En enlig jæger havde vovet sig ud på holmen i tågen. Der kom ingen skud derudefra. Kun syngende Sangsvaner, der i en pæn flok dukkede op ude i disen og fløj forbi mig, brød stilheden. Nogle få Blåmejser fouragerede i tagrørene, og et par Engpibere løb langs vandkanten på den bløde mudderbund. Storspover fløjtede i det fjerne, Stære og kragefugle i blandet flok hjemsøgte høstede majsmarker. På nyspiret kornmark stod 120 Hjejler, mens et rådyr græssede langs en af afvandingskanalerne.  Vanddråber på fiskegarn Staun 16. november |
 Gråkrage  Råge 
|
| Søndag den 16. oktober Morgentåge over søen Vindstille Temp 5-6 grader  Tagrør |
Halkær Sø kl. 8:10 - 10:45 Ved solopgang befandt jeg mig ved Kyø Dale på vej til søen. Tågens grå slør lå over dalen, men farvedes langsomt gyldent, efterhånden som lyset faldt ind i dalen. Også Halkær sø, engene rundt om søen og bakkerne bag Naturskolen lå indhyllet i tågedis. Som skabt til en fototur. Så denne morgen blev der kun lyttet til og ikke talt fugle. Jeg besluttede mig straks for at tage en del videoklip med kameraet påmonteret mikrofon. Endnu var biltrafikken ikke begyndt, så lydene gik rent ind. Apropos lyde, så blev jeg på et tidspunkt opmærksom på et par Fiskehejrer, der skrigende udkæmpede en luftkamp over mig. Og bedst som jeg står med mikrofonen aktiv, dukker der en flyvende Rørdrum op over tagrørene. Den kredser et par gange og tager så kurs mod rørskoven ved åens udløb. Desværre lå min tele i bilen. Men jeg forsøgte mig med 200 mm. Hele sommeren har jeg ikke hørt dens pauken, men jeg har heller ikke været så flittig til at komme der. Det skal dog nævnes, at jeg var ved søen i torsdags og noterede: 200 Pibeænder, 1050 Troldænder og 16 Skægmejser.  Pibeænder med en enkelt Skeand hun. Foto i dag den 16. oktober |
 Rørdrum på vej mod rørskoven ved Halkær Ås udløb  Pibeænder |
| Lørdag den 15. oktober Sol hele dagen Temp 12-13 grader Svag vind fra syd  Grågæs Vilsted 15. oktober |
Vilsted Sø fra kl. 12:45 -14:45 Det er længe siden, jeg sidst har besøgt Vilsted Sø. Men i dag med blå himmel og stille vejr skulle det så være. Jeg må imidlertid, som andre før mig, erkende, at det er meget svært at få et fyldestgørende billede af antal fugle, der pt. er på vandet. Bræmmer af tagrør langs søen, og de mange småøer ligeledes bevokset med tagrør hindrer udsynet. Så ofte bliver det et slag på tasken, dog et kvalificeret slag skulle jeg mene, når det endelige tal noteres. Dagen i dag var ændernes og gæssenes dag. Grågæssene dominerede. Spredt på engene og enkelte på vandet, andre samlet i koncentrerede klumper. Alt i alt anslog jeg, at der i den nordøstlige del af søen befandt sig 380 fugle. Sæsonens første Bramgæs fandt Inger ude mellem Viber, Hjejler og Grågæs. En lille flok Canadagæs på 15 gav sammen med en flok på 145 på en tilstødende kornmark dagens tal på 260. Ænderne fordelte sig som følger: Krikand 12, Gråand 120, Hvinand 250, Troldand 110, Pibeand 220 og Taffeland 220. Viberne og Hjejlerne gik pludselig på vingerne. Et flot syn at følge Viberne, som de kredsede rundt med den blå søflade som baggrund. Og Hjejlerne fløj højt til vejrs, hvor en mindre flok gav opvisning i Hjejlernes eminente evne til synkronflugt. I brøkdele af et sekund vender de i luften og blinker hvidt mod den blå himmel. Anslået 190 Viber og 600 Hjejler. |
|
| Lørdag den 1. oktober Tågebanker i de tidlige morgentimer Ellers sol fra en skyfri himmel. Vindstille temp. ca. 22 grader  Svartbag  Hjulspind |
Staun bådeplads Tågen lå som en fjerlet lysegrå dyne over Skrædderengen, da jeg ved 7-tiden kørte mod Staun. Enkelte egetræer over mod Staun Hede stak sine kuplede kroner op over disen, som langsomt farvedes rødgul af solen, der over Lergravene ved Staun kom til syne som et rødt cirkelafsnit. Tågen tyndede ud efterhånden som jeg nærmede mig Staun Bådeplads. Men den lå endnu lavt over engene, og i sollyset perlede tusinder at hjulspind og "flyvende sommer". En enkelt sportsfisker var ved at gøre sig klar til en tur i kano. Ellers var her mennesketomt. Det virkede også ret fugletomt. Ganske vist lå der enkelte Hættemåge på vandet, og nogle få Sølvmåger og Svartbag holdt til ved Olavs bådeplads. Men i det fjerne kunne jeg i disen skimte store flokke af gæs på vandet, og alle talte de grågåsesprog. Jeg fulgte strandkanten mod øst, som på grund af lav vandstand var fremkommelig. På en stensætning sad en Skarv og tørrede vinger. Flot så det ud i modlys. Desværre nåede jeg ikke at få fokus på fuglen, inden den foldede vingerne sammen. Kort efter stak den til søs. Pø om pø kom jeg gæssene nærmere. Men urolige som de er her i jagttiden og deres flugtafstanden stor, udløste min tilstedeværelse pludselig et brus af vingeslag, da fuglene ude i tykningen lettede og fløj hen over den blikstille vandflade med kurs mod Hornsgård Holm. Jeg tog opstilling halvt skjult ved nogle høje tagrør, og et kvarter senere kom store kiler af gæs højt oppe mod den blå himmel ind mod engene. Men selv på den afstand så de mig og bøjede af. Endnu har jeg ikke set Lysbuget Knortegås her på egnen, men de må snart vise sig, da de er set ved Kytterne og Egense. Et par Husskader og en lille flok stære opholdt sig i Staun By. Og ved Vår Skov forsvandt en Rå med lam ind i skoven.  Skarv i morgenlys |
 Morgensol over Staun Enge  Husskade |
| Mandag den 26. september Skyet og diset frem til kl. 11. Derefter sol til kl. 14. Regn senere på dagen. Temperatur 15-16 grader  Stenpikker han i vinterdragt på markmødding, Staun  Stær, han i vinterdragt på eng ved Barmer |
Få obs fra Staun, Barmer og Valsted. Så fik jeg de manglende videoklip i kassen og kan nu lægge sidste hånd på et 30 minutters diasshow baseret på videoklip og stillbilleder fra fjordlandet. Det færdige produkt skal indgå som en del af de aktiviteter, der løber af stabelen under temaet "Når fjorden blinker" på kulturnatten i Nibe den 14. oktober. Den lokale trubadur, sangskriver og komponist Jens Jeppesen fra Sebbersund deltager med underlægningsmusik. Gennem Jens Østergaard, Valsted, fik jeg mulighed for at fotografere en kravljæger. På min vej til Valsted, hvor billederne skulle tages, kørte jeg et smut til Staun. På Østerkærvej i toppen af en markmødding observerede jeg 3 Stenpikkere, alle hanner i vinterdragt. Desuden en mindre forsamling af rovfugle, 30- 40 meter længere fremme, bestående af 1 Musvåge og 3 Tårnfalke. Hvad, der havde ført dem sammen, ved jeg ikke. Desværre befandt de sig i direkte modlys, så der kom igen billeder ud af det møde. Men en lille flok stære på engen sammen med græssende kreaturer lod sig fotografere. Ved Valstedgårdvej ud mod fjorden gik der ca. 60 Grågæs, som ikke brød sig om, at jeg stoppede op for at se nærmere på dem. Alle lettede og tog kurs mod strandengene. Efter filmoptagelserne og evalueringen over et glas øl kørte jeg fra Valsted mod Barmer ad markvejen under litorinaskrænten. Da jeg kom frem til Skyttegård, så jeg pludselig 7 Agerhøns løbe over vejen og det på den rigtige side af bilen til fotografering. Men vinklen var rigtig dårlig. Og desuden benede de alle over pløjemarken med rumpen imod mig. Så gensynsglæden var stor, da jeg 10 minutter senere så dem stå/ligge i solen ved en skrænt ind til Skyttegård. Her kunne det lade sig gøre at få rimelige billeder.  |
 Agerhøne. Sandsynligt en han grundet den store plet på bugen  Grågæs, Barmer |
Søndag den 31. juli 2011 Lille Kobbersneppe delvis i sommerdragt  Strand-Hornskulpe |
Gjellerodde ved Lemvig den 31. juli 2011 De drog vestpå. Det samme gjorde vi. Målet var Harboøre Tange. Men det var rent fuglemæssigt en tam oplevelse. En tur i bil ad grusvejen fra Rønland til Thyborøn i morgen- og formiddagstimerne, hvor solen kommer ind fra den gode vinkel for fotografering, har jeg foretaget flere gange. Men strandengene var meget tørre, og i de små vandhuller, der endnu lå og lyste op i solen, var der ikke mange fugle. Kun 3 Svaleklirer blev det til. Rent administrativt har både Agger Tange og Harboør Tange indtil 1. Januar i år hørt under Kystdirektoratet, men er nu overdraget til Miljøministeriet. Der er derfor håb om, at strandengene fremover vil blive forvaltet til fordel for ynglende vadefugle som Stor Kobbersneppe, Brushane og Engryle. På Agger Tange har man allerede gennemført en målrettet pleje, og det har givet gode resultater. Her har man i år talt 35 par Engryler og omkring 30 par Store Kobbersnepper, og fuglene har haft stor ynglesucces. Måtte det samme ske på Harboøre Tange. Eftermiddagen stod nu til rådighed. Ved et tjek på kortet faldt vores blik på Gjeller Odde og Gjeller Sø. En lokalitet, som var ny for os, og som desuden ligger tæt ved Lemvig ud til Nissum Bredning. Køreafstanden var derfor kort og gik ad kuperet og slyngende margueritvej til Underbjerg. Neden for byen flader landskabet ud i et marint forland, som udover den store sø også rummer udbredte strandenge med små vandhuller. En grusvej fortoner sig i det fjerne, når man kører ind på odden, men følger man den, viser det sig, at den er kontinuerlig og danner et gråt sammenhængende bånd, der for størstedelen følger kysten, men som på den sidste del af turen går tværs over strandengen. Dybt inde i Lem Vig ligger Lemvig By godt beskyttet. Mod sydøst er der udsigt til stejlkysten ved Kabbel Hovedgård, og i det fjerne i nordvestlig retning tårner de høje bygninger ved Cheminova og Thyborøn sig op i kimmingen. Thyholm anes kun som et mørkegråt bånd, hvor Nissum Bredning møder land.Turen tager uden stop 8-10 minutter. Men selvfølgelig stoppede vi op. En flok hvide fugle lå på engen, og da vi kom på højde med dem, kom tre Hættemåger mod os. Da vi senere stod ud af bilen, og jeg tog en gåtur med kameraet langs kysten, må jeg have forstyrret flokken, for pludselig gik alle på vingerne. Straks kunne jeg både se og høre, at det var Splitterner og ikke Hættemåger, som vi ved første øjekast havde slået os til tåls med. Senere gik jeg bag om vandhullerne og fik pludselig øje på en ensom Lille Kobbersneppe. Jeg sneg mig rimeligt tæt på, uden at den opdagede mig. Desuden var her 5 Hjejler og et par Stor Præstekrave. På strandvolden tæt ved fjorden fandt Inger et enkelt eksemplar af den sjældne Strand-Hornskulpe. Det er mange år siden, vi fandt denne art ved Løgstør.  Splitterner gamle og unge fugle 31. juli 2011 |
 Splitterne  Stor Knopurt, Harboøre Tange |
Søndag den 24.juli Sandløber 20. juli  Strand-Tusindgylden  Almindelig Ulvefod |
Anholt den 18. - 21. juli
Ude i Kattegat på position 11 grader 34 minutter øst - 56 grader 24 minutter nord ligger en lille trekantet ø. Ja, egentlig er det en stor dynge grus og sand, dækkende et aeal på ca. 22 kvadratkilometer, der i sydvest mellem Nordbjerg og Sønderbjerg er afgrænset mod havet med markante, skovklædte morænebakker. Herfra mod nordøst strækker klitlandskabet, kaldt "Ørkenen", sig ca. 8 km ud mod det gamle fyr og ender i et 12 km langt undersøisk rev. Efter sigende skulle det være Danmarks førstfødte ø. En gang i tidernes morgen blev den døbt "Anund". Hvornår Anholt blev det officielle navn, ved jeg ikke. Men jeg ved, at sejlturen dertil fra Grenå tager ca. 3 timer. Har man råd og vil spare tid, kan man også taxaflyve dertil. Ofte har vi talt om at besøge øen, men da skulle det helst være uden for turistsæsonen. Nu faldt det imidlertid så heldigt, at vennerne,Birgit og Lars, som havde lånt et lille etrums sommerhus, inviterede os til at slå telt op på grunden ved huset. Det kunne vi ikke modstå. Så i dagene fra den 18. til den 21. juli i flot vejr, og hvor regnen kun en enkelt nat trommede på teltdugen, fik vi mulighed for at se lidt af øens natur. "Kom I helt ud til fyret? Blev vi spurgt af flere. Svaret var nej! Det er, blot i småskala, Nordkap om igen. Så heller koncentrere sig om detaljen. Og her kommer den helt specielle biotop, der er opstået mellem de mange strandvolde, der i tidens løb har opbygget øen, i fokus. Det skal bemærkes, at jeg kun nævner nogle af de arter, som vi selv fandt på vores ture. De fugtige lavninger har et enestående plantesamfund, der rummer planter som : Strandtusindgylden, mængder af Rundbladet Soldug, Liden Vintergøn, Almindelig Ulvefod, Tranebær, Mosebølle og Smalbladt Kæruld blot for at nævne nogle af de ikke så almindelige arter. Klithederne er ret ensformigt bevokset med Hjelme, Sandskæg, Sandstar, Rødknæ, Ene, Revling, Hedelyng, Smalbladet Høgeurt og hist og her fine puder af Timian. Og ikke at forglemme de meget smukke laver. I de dage, vi var på øen dominerede sommerfuglen Sandrandøje. Næsten for hvert skridt, vi tog, kom et nyt individ på vingerne. I et splitsekund ser man de flotte tegninger på oversiden, inden den igen sætter sig, klapper vingerne sammen og derefter sænker forvingen, så kun den marmorerede bagvinge ses. En meget effektiv camouflage i den grå klithede. Men her var også fugle. På Nordstranden, hvor vi vendte tilbage til et par gange, så vi følgende arter vadefugle: Almindelig Ryle, Sandløber og Stor Præstekrave. Desuden Havterne, Dværgterne, Sildemåge, Svartbag og naturligvis Sølv-, Hætte- og Stormmåge. En enkelt Rørhøg han sås begge dage, det samme for en del småfugle som: Blåmejse, Musvit, Sortmejse, Hvid Vipstjert, Bogfinke, Gulspurv, Engpiber, Gransanger og Rødstjert. Som på klokkeslæt indledte en Skovsneppe ved 22-tiden sin aftentur over den skovlysning, hvor vi teltede. Langt ud på natten kunne vi høre dens knurrende lyde. Men Markpiber, for hvem Anholt er et af de sidste tilholdssteder i Danmark, så vi ikke. Vi gjorde nu heller ikke de store anstrengelser for at lede.  En lille del af "Ørkenen" i aftenlys. |
 Almindelig Ryle 20. juli  Havterne 20. juli  Sandrandøje  Cladonia coccifera, Skarlagenfarvet Cladonia? |
| Torsdag den 9. juni. Dagen efter 24mm natteregn. Frisk vind fra syd-sydvest 15 grader  Hedepletvinge, en ud af tre flyvende. 9.juni 2011  Guldblomme Kyødale 9.juni 2011 |
Kyødale og Lundby Hede Kyødale Det er flyvetid for Hedepletvinge. Derfor besøgte jeg, skønt blæsten gik alt for frisk over land, i dag Lundby Hede. Men allerførst ville jeg prøve at genfinde et par af Rødrygget Tornskade i Kyødale. Her havde jeg set dem for få dage siden, hvor de tillige opførte sig som et ynglepar. Men desværre var de ikke at se. En lille flok Tornirisker søgte til vandpytterne ved parkeringspladsen, og en enlig Musvåge kredsede i det fjerne. Pæne bestande af blomstrende Guldblomme omgivet af Bølget Bunke lyste op i bakkerne. Få, sent blomstrende Lav Skorsoner blandede sig sammen med Majblomster i paletten. Lundby Hede Ofte skyder jeg en genvej via Hylkærvej, når jeg skal besøge biotopen for Hedepletvinge. Men i dag tog jeg gåturen tværs over heden. Det kunne muligvis kaste lidt fugle af sig. Ganske rigtigt. Ikke mindre end 3 par ynglende Bynkefugl blev det til. Et af parrene lod sig fotografere. Desuden så jeg Grønsisken 2, Tårnfalk 1 han musende, Sanglærke 10 par, Gøg 2 og Gråkrage 2. I de senere år er der sket store forandringer omkring Hedepletvingens tilholdssted. Plantagerne er blevet fældet og en underskov af Glansbladet Hæg vælter op. Tidligere var der læ her for vind fra vest, men nu og især i dag med vindstyrke 5-6 var der ikke et græsstrå, der stod stille, og i så kraftige vinde er det vanskeligt for sommerfuglene at bevæge sig rundt. De tre Hedepletvinger, som jeg alt i alt faldt over, "sparkede" jeg da også så at sige på vingerne. Så klarede Sortåret Hvidvinge bedre blæsten. Op til 10-15 individer fløj lavt over græstæppet og søgte til Kratfladbælg. Også Okkergul Randøje trykkede sig i blæsten. Et enkelt eksemplar af Blodplet skjulte sig mellem lyngplanterne. |
 Sortåret Hvidvinge 9. juni 2011  Bynkefugl 9. juni 2011  Blodplet Lundby Hede 9. juni 2011 |
| Mandag den 30. maj Sol og svag vind fra sydvest 16-18 grader  Rødstjert hun  Stor Flagspætte ved fedhuset  Nældesommerfugl 1. generation Fotograferet 8. maj |
Haven i FarstrupEndelig lagde blæsten sig, så det igen blev muligt at høre fuglene synge. Regnen er vi glade for, men den vedholdende blæst, der flår i buske og træer og illuderer snevejr med de hvirvlende, hvide kronblade fra paradisæblerne, kan vi godt undvære. Rødstjerten har unger. Det er især hunnen, der varsler når vi nærmer os redestedet, som vi i øvrigt ikke ved, hvor er. At hunnen deltager i fodringen kan tyde på, at parret ikke har i sinde at yngle anden gang. Stæreungerne forlod kassen i dag, men om de har overlevet udelivet, er uvidst. Husskaderne har konstant patruljeret i bøgen over kassen. Havesangeren, Rødhalsen, Gærdesmutten, Munken og Gransangeren synger. Da vi stadig fodrer både med frø og fedt, er der en livlig trafik til og fra foderpladserne. Stor Flagspætte, begge køn, kommer og blander sig med Skovspurvene, som er her i stort tal. Flere kuld har slået sig sammen og tolder rigtig meget på fedtblokkene. Ungerne fodres og der er en kvidren, som om vi har udendørs voliere. Solsort har vi ikke set i flere dage. Måske er reden plyndret. Skovduer og Tyrkerduer kommer på visit. Det samme gør en Krage, ja, vi har flere gange set den drikke af fuglebadet. Løvsangeren har vi kun hørt et par gange. Gærdesangeren og Grå Fluesnapper har vi hverken set eller hørt. Til gengæld har Skovrandøje været her i lang tid og ses stadig. Nældesommerfuglen er ny for haven. Ræven har været på besøg ved fuglebadet. Pelsen var fin, men højre bagben var beskadiget.  Skovspurv juv |
 Rødstjert han  En regnvåd Stor Flagspætte  Skovrandøje |
Torsdag den 19. maj Landsvale henter mudder til redebygning Rørspurv han  Gråstrubet Lappedykker |
Halkær Sø 06:30 til 09:30
Fast indstillet på at foretage en så fyldestgørende optælling af fuglene i søen som muligt tog jeg bestik af vejret. Det så rigtig godt ud ved 6-tiden, skyfrit og vindstille. Men efter en times forløb skiftede det til mørke skyer fra vest og vinden tog til. Heldigvis udeblev regnen, og de drivende skyer, der ind imellem gav plads til solstrejf, pyntede på landskabet. Landsvalerne havde travlt med at samle mudder til redebygning i pytterne ved mindestenen. De bygger blandt under broen, men en del flyver længere bort. I de næste to timer gik jeg på diget langs åen, stoppede op og noterede. Tagrørsbræmmen breder sig efterhånden så langt ud, at det er nødvendigt at opsøge huller i bevoksningen for bedre at kunne overskue søfladen. Jeg var spændt på at se, hvorvidt de sidste dages regn, havde bevirket en vandstandsstigning i søen. Men heldigvis lå den lille langstrakte ø syd for det lave tårn stadig oven vande. Her udfolder der sig et interessant fugleliv med 10 rugende Klyder plus et par med 3 unger. Desuden 11 rugende Fjordterner, et par Strandskader og et par Knopsvaner. Sidstnævnte er en "farlig" nabo på store fødder at have i nærheden af så mange rugende fugle. Der udspillede sig da også et drama for mine øjne, da magen til Knopsvanen kom flyvende og landede få meter fra øen og derefter uden tøven vadede op mellem rederne. Om den ødelagde noget, kunne jeg ikke se, men både Terner og Klyder gik til angreb. Ternerne på afstand mens Klyderne foretog korporlig afstraffelse. (Se billedet på forsiden). Men det var mere drama på programmet i morges. Ikke så spektakulært, men trods alt spændende at overvære det. Pludselig samledes en flok Hættemåger og nogle få Terner over et eller andet, der bevægede sig i vandet. I skopet blev jeg hurtig klar over, at det var en Odder, som svømmede nordpå. Den brune ryg stod op som en bue i vandet, og kort efter dukkede hovedet op. Jeg ventede længe i håb om at den ville komme på fotoafstand. Alt dette tog delvis opmærksomheden fra optællingen, som aldrig blev total, hvad der i øvrigt også er vanskeligt. Det kræver koordinering med andre tællere. Men en del fik jeg da noteret: Toppet Lappedykker 56, hvor af mange ligger på rede. Gråstrubet Lappedykker 20 også her yngler mange. Ingen Lille Lappedykker. Skarv 4. Fiskehejre 8. Knopsvane 80 mange på rede. Grågås med gæslinger. Det er første år, de yngler her. Gravand 8. Gråand et par med unger. Troldand 14. Taffeland 4. Knarand 4 hanner, måske ruger hunnerne. Skeand 8 holder sammen parvis. Rørhøg hun 1. Strandskade 2. Vibe 4. Rødben hørt synge. Dobbeltbekkasin hørt. Mudderklire 3. Hættemåge, Stormmåge og Sølvmåge ikke talt. Fjordterne 11 par. Gøg 2 hørt. Mursejler 10. Landsvale 20-30 henter mudder. Sivsanger 5 syngende. Rørsanger 10 syngende. Havesanger 1 syngende. Rørspurv 4 hanner. |
 Rørhøg han  Stormmåge  Fjordterne |
Søndag den 8. maj Krage mobber Musvåge |
International tælling af knortegæs 2011 Borreholm og Aggersborggård Vildtreservat Den 8. maj besøgte jeg Aggersborggård Vildtreservat og Borreholm i forbindelse med den internationale tælling af knortegæs. Af erfaring ved jeg, at denne gåseart kun optræder sporadisk omkring Borreholm. Men da jeg samtidig kunne tælle skarver for DMU, tog jeg turen. Jeg parkerede ved den sydlige del af "borgen" og gik langs hegnet indtil Aggersborggård. Da jeg kom frem til det sidste voldsystem og stak hovedet over kammen, opdagede jeg en stor flok Bramgæs på marken 200m længere borte. Da jeg ikke havde fået mit kamera med, skyndte jeg mig tilbage til bilen efter det. Bedst som jeg var fremme igen, så jeg pludselig en stor del af flokken i vild flugt mod Borreholm, og kort efter fulgte resten. Hvad havde skræmt dem? Jo, der over gården så jeg Vandrefalken slå en bue ud over fjorden for igen at vende tilbage over mig. Jeg greb kameraet, men afstanden var rigelig stor. Gæssene faldt til ro på holmen, og jeg kunne begynde min tælling gennem skopet: Borreholm: Skarv 6 ikke ynglende, Bramgås 450, Gravand 30, Toppet Skallesluger 30, Strandskade 23, Klyde 2, Storspove 2, Hvidklire 1, Sildemåge 32, Havterne 10 Aggersborggård Vildtreservat: Grågås 5 par med pull. fordelt på 10,12,8,8 og 4. Vandrefalk 1, Strandskade 4, Rødben 4. Staun-Barmer- og Valsted Enge Ikke den allerbedste dag for tælling af gæs, da vindforholdene tvang gæssene i læ bag tagrørsbræmmerne langs fjorden, Men på Hornsgård Holm var de nemmere at se. De Lysbugede Knortegæs fordelte sig således: Hornsgård Holm 250, engene 70 og Nibe Bredning 120. Også her var der Bramgæs 490 i alt , måske de sidste inden afrejsen til nordlige himmelstrøg. En enkelt Musvåge blev fulgt til døren af kragerne. |
 Vandrefalk over Aggersborggård |
| Lørdag den 7. maj Sol og let vind Temperatur omkring 18 grader  Svend kan det der med kvinder  Storblomstrede Kodriver Er Nøddedalen den biotop i DK, hvor Storblomstret Kodriver sætter rekord i antal? Jeg tror det! |
Fosdalen Så mødtes naturfotograferne igen på Fosdalens Naturcenter ved naturvejleder Svend Møller Nielsen. Sædvanen tro stod et veldækket morgenbord klar, da vi ankom. Og under muntre, vittige og "dumme" bemærkninger gjorde vi kål på diverse lækkerier, der sammen med en lille morgenbitter byggede muskulaturen op, eller virkede det tværtimod sløvende? Under alle omstændigheder læssede vi det tonstunge fotogrej og satte kurs mod Nøddedalen. Dybe slugter og stejle "bjergsider" beklædt med Hvide Anemoner, Storblomstrede Kodriver, Majblomster og forskellige bregner i én stor, smuk sammensat mosaik virker altid betagende. Der blev ikke fotograferet så intenst som sidste år. Har folk billeder nok? Fuglesangen var sparsom. Kun Skovpiber, Gransanger, Munk og Bogfinke sang i denne del af lokaliteten. Inden frokost vist Svend os en helt ny biotop godt gemt inde i Fosdal Plantage. Området er nu præget af en tidligere naturpleje, der har frilagt et kuperet landskab med spredt liggende gravhøje. I store populationer af Mosebølle vandrede vi mod toppen. Klokkelyngen indikerede, at grundvandsspejlet står relativt højt. Guldblommen stod på spring. Også Plettet Gøgeurt vokser her. På sydvendt skråning fandt vi Lav Skorsoner, så kortstænglet, at Svend udnævnte den til underarten "Meget Lav Skorsoner". En del insekter var på vingerne. Talrigst Poppelbladbillen. Grøn Busksommerfugl, Spættet Bredpande, Grønåret Kålsommerfugl så vi også. Men jeg tror, at Nelly så flere arter. Hun har et godt øje til småkravlet. Folk fik også mulighed for at lære Løvsangerens sang. Svend og jeg har i øvrigt hver sin måde at beskrive sangen på. Efter Svends opfattelse er det opportunt at kalde den "Sløvsangeren". Jeg foretrækker at sammenligne sangen med et løvblad, der daler ned mod skovbunden.
Naturfotografer i Nøddedalen Fra venstre ses: Svend, Inger, Anette, Knud, Ralf, Nelly, Hans, Anders og Keld |
 Poppelbladbille  Blomstrende Mosebølle  "Meget Lav Skorsoner" |
Onsdag den 4. maj Skeand han  Nordisk Kærguldsmed hun. En af de tidligste flyvende guldsmede  Plankesti omgivet af birketræer |
Lille Vildmose Gåtur til RovfugletårnetVejret var i begyndelsen af dagen oplagt til en tur i mosen. Næsten skyfrit og stille. Ved 9-tiden parkerede jeg på P-pladsen ved Ny Høstermarksvej. Den ca. 1,3 km lange sti til tårnet indledes på grusvej, der løber parallelt med søen og fortsætter derefter i skov. På søen lå der en lille flok Krikænder og en enkelt Atlingand. Gråstrubede Lappedykkere "larmede". Ti fugle talte jeg her. Desuden var der Hættemåge og Blishøns. Landsvalerne fouragerede over vandfladen, hvor en enlig Knopsvane spejlede sig. Rundt om mig vrimlede det med guldsmede. Men det var umuligt at artsbestemme dem, da flugtafstanden var for stor. Senere fandt jeg frem til, at det drejede sig om Nordisk Kærguldsmed og Firplettet Libel. Se billederne. Også første generation af Nældesommerfugl fløj med et enkelt eksemplar. Det sammen med Grønåret Kålsommerfugl og Aurora. I den nyudsprungne skov hørte jeg: Løvsanger, Gransanger, Munk, Skovpiber og Tornsanger. Ravn i det fjerne. I tårnet havde jeg ikke fred ret længe. Mou Skole havde emneuge. I det fjerne hørte jeg de råbende og skrigende børn nærme sig faretruende. Og pludselig gik døren op. Fortroppen ankom, og pø om pø steg antallet og dermed larmen. Tre til fire lærere godtog larmen og var i øvrigt meget uvidende om, hvad der fløj forbi. Jeg forsøgte at udpege Rørhøg og Trane for de nærmeste elever. Men efterhånden blev larmen for meget, og jeg pakkede mit grej. Da jeg gik derfra havde vejret ændret sig. Vinden var gået om i nordvest og var tiltaget. Sorte regnskyer trak sammen, og da jeg var ved Lillesø, kom regnen. Senere på dagen klarede det dog op igen, men rigtig godt blev det aldrig. Kongeørnen så jeg ikke, men ved Hegnsvej, hvor jeg opholdt mig i rigtig lang tid, var der meget andet at se. Her en liste over arter set på hele turen: Toppet Lappedykker, Gråstrubet Lappedykker, Lille Lappedykker, Skarv, Fiskehejre, Rørdrum hørt, Knopsvane, Grågås ( et par med 17 gæslinger), Gravand, Gråand, Krikand, Atlingand, Knarand, Skeand, Musvåge, Rørhøg (måske fire til 5 par), Agerhøne 2, Fasan 1, Trane, Vibe, Stor Regnspove, Svaleklire, Tinksmed, Rødben, Brushane, Klyde, Hættemåge, Ringdue, Sanglærke, Landsvale, Ravn, Gråkrage, Husskade, Musvit, Blåmejse, Solsort, Munk, Tornsanger, Løvsanger, Gransanger, Engpiber, Skovpiber, Hvid Vipstjert, Stær, Gulspurv og Rørspurv. |
 Skeand hun  Firplettet Libel hun  Engkarse |
| Lørdag den 23. april Frisk vind fra syøst 16-18 grader  Skovblåfugl  Bogfinke hun |
Hjemme igen i egen have Hjem til et spirende forår. Bøgen er sprunget ud, og skovhavens bunddække er nu et stort, næsten sammenhængende tæppe af blomstrende hvide anemoner. Vortemælken er på sit højeste og lukker nu for den blå anemone, som er afblomstret. Kun nogle få blomster titter frem hist og her. Skovsyren, som til stor glæde breder sig mere og mere for hvert år, der går, danner et hvidt, fløjlsblødt bælte langs trappen op til huset. Bærmispel, fjeldribs og paradisæblet, Brændkjær, er i blomst. Munk, Rødstjert, Rødhals, Gransanger, Solsort, Sortmejse, Blåmejse, Musvit, Sumpmejse, Bogfinke, Dompap og Grønirisk synger. Stærene ruger. Stor Flagspætte kommer flere gange om dagen til fedthusene, og Tyrkerduerne og Skovduerne leder efter frø fra tidligere fodringer. (Vi må ha’ købt noget nyt). Løvsangeren må snart dukke op. Af sommerfugle har vi til dato set: Citronsommerfugl, Nældens Takvinge, Dagpåfugleøje, Aurora, Grønåret Kålsommerfugl og Skovblåfugl (se billedet). Skovfirbenet, der bor i volden midt i haven, solbader. (se billedet). Det er vigtigt for firbenet at opholde sig i grænseområder mellem solbeskinnet græs/sten og buskads, så den hele tiden har mulighed for at regulere kropstemperaturen. For at være i stand til at fange byttedyr skal den op på en kropstemperatur på mindst 25 grader. Men en kropstemperatur over 33 grader tåler den ikke ret længe. Så derfor må firbenet dagen igennem anbringe sig i forhold til skygge og sol, så det har den rette temperatur.  Skovfirben- Alm. Firben- Levendefødende firben hun |
 Vorterod  Gransanger  Bøg |
| Fredag den 22. april Skyfrit, op til 20 grader og vindstille  Rødhovedet Tornskade han 15. april Trujillo  Sortstrubet Bynkefugl han 17. april Cabãnas del Castillo, Villuercas |
9 dage i Extremadura, Spanien "Som paradis. Det er den korteste beskrivelse af Extremadura i forårsmånederne. Gamle majestætiske ege spredt over kuperede, grønne græsmarker. Små lam tumler sig i endeløse frugthaver, mens mødrene står i knæhøje søer af vilde blomster. I mudderpølene går sorte grise i mudder op til maverne. En hvid stork daler ned til sin rede på taget af en gammel kirke, hvor den bliver hilst velkommen af sin mage, og hvor det øvrige storkesamfund rummer over 15 reder. Velkommen til Extremadura"! Sådan indleder Crossbill Guides " The nature guide to Extremadura, Spain" sin beskrivelse af Extremadura. Og der fortsættes: "Hvis du er fuglekikker , tilbyder Extremadura en himmel fuld af ørne og gribbe og stepper med stortrapper og dværgtrapper. Hvis du er interesseret i vilde planter, vil den omfattende mangfoldighed af middelhavsløgplanter og orkideer især i bjergområde overvælde dig. I de endeløse græsmarker og langs blomsterbekransede vandløb vil du føle dig som i Edens Have". I 9 dage var vi om ikke i Edens Have, så i et område af Spanien, der rummer en natur, der er helt anderledes end i andre distrikter i dette ca. 506000 km2 store land. Vi boede i Trujillo og besøgte lokaliteter, der ligger inden for det, man kan nå på en enkelt dag. Vi så ikke alle de fugle, vi kom efter, men sådan er betingelserne, og det er jo netop det, der er det spændende ved at se på fugle. Der skal jo også være noget at komme efter senere. Jeg kopierer lidt billeder ind her på siden. Senere når jeg får tid, vil der være flere billeder at se på Pbasen. Måske bliver der også tid til at lave en lille rejserapport.  Gåsegrib flyver fra redested. Castillo Monfragüe. 18. april |
 Spansk Spurv han 15. april Trujillo  Biæder 18. april Torrejón el Rubio |
Lørdag den 2. april Årets første Citronsommerfugl (en hun) i vores have 2. april 2011 |
Haven i Farstrup Den 2. april blev forårets hidtil varmeste dag. Den begyndte ellers med tågedis og 6-7 graders varme. Det forhindrede dog ikke stærene i at indtage sangposterne ved kasserne. Hvilket par, der får hvilken kasse af de tre, vi har sat op, er ikke til at gennemskue. Og om alle tre kasser bliver besat, vides heller ikke. Men der var 6 morgenduelige fugle, der konkurrerede. En Gærdesmutte stemte i, og Bogfinken tog tilløb til lidt sang. Tågedisen blev ved middagstid afløst af soldis, og det gav temperaturstigninger. Hen på eftermiddagen målte vi 16,7 grader, men da var vinden desværre taget til, og derfor måtte vi opsøge lækroge, hvis varmen skulle nydes. Men det var så som så med nydningen, da den nærliggende majsmark hen på eftermiddagen fik et skud gylle, så det soppede mellem stubbene. Det tiltrak en stor flok måger. Så luften var fyldt med en blanding af gylle og mågeskrig. Hættemåger, Sølvmåger og Stormmåger kom til fra alle verdenshjørne og deltog i koret. Først på aftenen hørte vi Jernspurven synge, og længere borte stemte Sangdroslen i. Jernspurven viste sig i øvrigt for første gang i rigtig lang tid ved foderpladsen den 31. marts. Endnu har vi mange Grønsisken, og tre til fire Kvækerfinker kommer her hver dag. Har i går set to Sortmejser side om side i fedthuset. Et ynglepar? Og så mærker vi tydeligt forårstrækket af Bogfinker. I de sidste par dage har 15-20 individer flest hanner taget for sig af fuglefoderet. De første Hvide Anemoner blomstrer. |
 Honningbierne har været aktive i mere end en uge nu. |
| Lørdag den 26. marts Sol med skiftende skydække Rolige vindforhold fra nord 4 graders varme  Rågekoloni med ca 70 reder Ved Brøndumgård, Brøndum 26. marts 2011 |
Nørrekær Enge 06:30- 08:45 I går talte jeg ca. 3000 Kortnæbbede Gæs kort før Krastrup. Gæssene gik i samlet flok og fouragerede på stubmark. Måske var nogle af fuglene tilbage her igen i dag, tænkte jeg. Og da vejret tegnede godt med sol allerede fra solopgang, tog jeg en rask beslutning og satte kurs mod Hemdrup. Men flokken var rigtignok skrumpet. Langt inde på marken gik en mindre flok Kortnæbbede på ca. 300 individer. Men måske gemte der sig flere fugle i det næsten 1200 ha (afhængig af, hvor man sætter grænsen for Nørrekær Enge) store område. Og ganske rigtigt. Mindre flokke var i luften, og enkelte gik på marken, men tallet kom ikke på noget tidspunkt i nærheden af gårdsdagens. Til gengæld så jeg harer i et antal, jeg ikke tidligere har oplevet. Ikke mindre end 10 blev det til på de godt to timer, jeg kørte rundt i terrænet. Og den største oplevelse fik jeg, da jeg pludselig så 6 stykker flintrede rundt mellem hinanden i en intens parringsleg. Nogle boksede, andre styrtede rundt efter hinanden, stoppede brat op for derefter at foretage høje spring som indledning til en ny spurt over kornmarken. I en lang kortege fulgte de øvrige efter, og flokken forsvandt bag krat og vækster langs en af afvandingskanalerne. Trods afstand og modlys tog jeg en del fotografier. Et af dem kan ses på forsiden. (Fotograferet med eksponeringskompensation ev + 0,6). På turen videre frem dominerede Sanglærkerne. En del syngende, andre i heftig kamp med indtrængende hanner. Men også en del endnu ikke udparrede. |
 I dag tog stærene kasserne i besiddelse  Sanglærke Nørrekær Enge |
| Mandag en 21. marts Skyet, men med solstrejf af kortere varighed. Vind fra vestlig retning. 7-8 grader  Grønirisk han. Ringmærket, men jeg kan ikke aflæse ringen. |
Haven i Farstrup (igen! igen!) Ja, ofte behøver jeg ikke at bevæge mig så langt bort. Vores matrikel byder altid på gode naturopålevelser. Tag f.eks i dag. Jeg står op og finder 16 små Grønsiskener ved foderpladsen. Og pludselig viser der sig to andre lidt afvigende siskener. Da den ene vender brystet til, åbenbares et festfyrværkeri i rødt, gråt og en smule sort. En Gråsisken han er det jo. Det samme gælder for fugl nr. 2. Begge søger efter småfrø på jorden, men finder også frem til solsikkefrøene i foderautomaten. Det spinkle næb kan fint klare den hårde skal. Se i øvrigt stort billede på forsiden. Men det er som altid Grøniriskerne, der dominerer over alle de andre arter, der kommer til automaten. Og som det fremgår af fotografiet, så var en af dem ringmærket. Jeg har prøvet at forstørre billedet, men kan ikke aflæse ringen, da indgraveringerne er skjult. I dag så jeg også en enlig Kvækerfinke, og både Gærdesmutte og Rødhals har vist sig, så nogle har overlevet den lange, strenge vinter. Stærene besøgte den gamle redekasse den 16. marts, men har ikke vist sig siden. I skrivende øjeblik lander en Spurvehøg i pergolaen 4 meter fra mit vindue, men kun for en kort bemærkning. Der vil nu gå en rum tid, inden småfuglene vender tilbage. Vintergækker, Erantis og få Krokus blomstrer, og for to dage siden så jeg Dagpåfugleøje. NB! Gråsisken optræder i to forskellige variationer. Carduelis flammea (stor gråsisken) yngler i Fennoskandien. Carduelis cabaret (lille gråsisken) yngler i Vesteuropa inkl. Danmark. Det er ofte ret vanskeligt at skelne de to racer fra hinanden, men den hjemlige Gråsisken er mindre og mere bruntonet i fjerdragten. Gråsisken er trækfugl og kan nogle år optræde som invasionsfugl med tusinder af fugle. |
 Dompap han i sommerdragt  Gråsisken han i sommerdragt. Denne variation med det latinske navn flammea yngler i Fennoskandien |
| Fredag den 11. marts Skiftende sol og byger med hagl eller sne Frisk vind fra vest 4-5 plusgrader  Årets første billede af Bramgås  Gråand, han og hun. |
Staun - og Barmer Enge Den internationale bramgåsetælling og optælling af Kortnæbbet Gås er en årlig tilbagevendende tælling, som finder sted i det nordlige Vesteuropa. Optællingen er en del af NOVANA-tællingerne og finder i år sted den 13. marts eller i dagene lige omkring. Som tidligere år har jeg også i år givet tilsagn om at dække Fjordholmene, Aggersborggård Vildtreservat og strandengene ved Staun, Barmer og Valsted. Det er ret store områder, så derfor plejer jeg at fordele besøgene på to dage. I dag blev det så strandengene ved Staun, Barmer og Valsted, der stod for tur. Her er den gamle littorinaskrænt, hvor jeg kan komme op i højden, en stor hjælp. Med et godt scoop og udvalgte strategiske obspunkter kan jeg hurtigt danne mig et indtryk af antal fugle på engen. Ofte kan den ved første øjekast se ret så tom ud, men når scoopet kommer frem, så dukker gæssene op pø om pø. Og undertiden kan jeg være så heldig, at et fly eller anden forstyrrelse får fuglene på vingerne. Og da er det muligt dels at kalkulere mig frem til antal fugle, dels at følge flokkens nedslag og efterfølgende tælle dem på jorden. Fra Staunvej har man ikke alene et fint overblik over engene ved Staun, men også over Hornsgård Holm. Jeg gjorde holdt og kunne, hvad jeg også havde forventet, se, at de lavtliggende engarealer var oversvømmede. Den kraftige vind fra vest havde i nattens løb presset vandet ind i fjorden, så de yderste 2-300 meter stod under vand. En lille flok Grågæs på 8 individer fouragerede tæt på vandet, og længere inde mod skrænten pilede 13 Viber rundt mellem hinanden. Også lidt Stære var der her. Desuden talte jeg 30 Gravænder. Det skulle senere vise sig, at det kun var en lille brøkdel af det antal Gravænder engene kunne byde på i dag. På Hornsgård Holm talte jeg ca. 200 Lysbugede Knortegæs. Jeg aflagde yderligere to obspunkter et besøg, og det gav lidt gæs. Men jeg skulle helt ud på markvejen øst for Barmer Landingssted, førend gæssene viste sig i lidt større tal. Da var det mig selv, der jog dem på vingerne. Her talte jeg 300 Bramgæs og 150 Kortnæbbede samt 100 Grågæs. Langs hele kysten og på markerne i baglandet gik der Gravænder. Alt i alt talte jeg 210 fugle. På en smal stribe land oven vande stod 46 Strandskader på række som sort/hvide perler på snor pyntet med en lille rød streg, og stæreflokke samt få Sanglærker blandede sig. En enlig hare lod sig skræmme, da jeg gik ud på engen for at fotografere de oversvømmede arealer. Hurtigt tabte jeg den af syne, men pludselig så jeg forude en kaskade af vand, der flyttede sig i stor hast. Først troede jeg, det var en fugl, der forsøgte at lette, men i kikkerten kunne jeg se, at det var Haren, der var kommet på dybt vand. Kort efter stoppede den op og sonderede terrænet, så meget som en Hare nu kan overskue fra lav højde. Vanddybden var blevet for stor, så pludselig tog den en rask beslutning og satte kurs mod tørt land. Over mig cirklede en Spurvehøg, og Sølvmågerne skreg "Det er forår"!  Gravænderne samles nu på engene, et godt forårstegn.Talte 210 i dag. Udsnitsforstørrelse da fuglene gik langt væk. |
 Det trækker op til sne og hagl over engene  Vestenvinden har presset vand ind i Fjorden. |
| Fredag den 4. marts Sol fra kl. 10:15 Frisk vind fra vest Temp. + 4 grader Smeltevand på vejene.  Grønsisken han 4. marts 2011 Musvåge mobbes af Gråkrage Halkær Sø 4. marts 2011 |
Nibe Havn, Halkær Sø og egen have i Farstrup: Haven: Vi skulle igen hen i marts måned, førend de små Grønsiskener indfandt sig. I går med to fugle i dag med mindst 5. Det er et årligt tilbagevendende fænomen, at de venter til marts med at optræde i større tal i vores have. Nogle år har vi kunnet tælle helt op til 30 individer. Det er et godt forårstegn, når vi hører deres kvidren fra de høje træer. Dompap både han og hun kommer nu hver dag, og de få Kvækerfinker, der søger til foderautomaten, træder mere og mere i karakter, efterhånden som fjerdragten nærmer sig yngledragten. Grønirisker og Skovspurve er stadig ret talrige. Blåmejse og Musvit synger, hvis de da ikke kæmper om at komme til ved fedthusene. De to spætter og en enkelt Sortmejse søger stadig hertil også. Skovduerne kurrer. Tyrkerduerne er endnu ikke begyndt. Musvågerne har fundet andre "græsgange", men Spurvehøgen skaber panik hver dag og flere gange om dagen. Den har haft held til at fange både Musvit og Grønirisk de sidste par dage. Egernet har vi ikke set siden den 19. februar. Vintergækker og Erantis blomstrer på den lune plads ved huset. Det er altid en stor glæde at se, de første gule "æggeblommer" bryde gennem sneen. Nibe Havn. For et par dage siden lå der ret mange fugle ved havnen. I dag var der bogstavelig talt ingen. Men en flok Lysbugede Knortegæs kom pludselig i "skudlinjen", idet de kom fra øst med kurs mod Startøtterne. Halkær Sø. Velvidende, at søen endnu er isbelagt, kørte jeg dog dertil. Mit ærinde var at tjekke diget på den strækning, der løber fra jernbroen og frem til indløbet i syd. En af lodsejerne havde fortalt mig, at åen i vinterens løb var brudt igennem diget flere steder. Det er meget uheldigt, hvis det sker igen, specielt i yngletiden. Der er i tidligere yngleperioder sket digebrud, som forårsagede oversvømmelse af mange reder. Det bør ikke gentage sig. På turen fandt jeg flere sår i diget. Et af dem var graverende. Jeg har nu til hensigt at rette henvendelse til rette myndighed.  Lysbugede Knortegæs flyver forbi Nibe Havn |
 Grønsisken hun ved foderautomat 4. marts 2011 Kærvskruer kan bruges til mange ting  Blåmejse |
| Lørdag den 19. februar Dagen er nu tiltaget med 3 timer Sol og -5 grader Svag vind fra øst  Solsoret han Farstrup 19. februar  Egern 19. februar  Den store Musvåge |
Haven i Farstrup Vinteren er vendt tilbage med sne og streng nattefrost. I onsdags satte snevejret ind, og i de følgende dage flyttede en stærk kuling fra sydøst rundt med snemasserne, der lejrede sig i driver på vejene og skabte trafikproblemer. Og fuglene vendte tilbage til haven i et omfang, som vi ikke har set i de sidste 14 dage, hvor vejret var blevet mildere. For at begynde med de større fugle så har vi ikke så mange Musvåger mere. Det kan skyldes, at vi indstillede fodringen i den milde periode. Men nu fodrer vi igen. Og to er vendt tilbage, men ikke så konstant. Der er tydeligt forskel på dem i størrelse og i fjerdragt. Og der er ingen solidaritet. Den store tåler ikke konkurrenten i nærheden, så ofte ser vi dem kæmpe om føden. Den mindste har da også efterhånden en meget pjusket fjerdragt. Husskaderne kommer på de gode ben, men Skovskaden ser vi ikke. Skovduer og Tyrkerduer er her hver dag. Tyrkerduerne altid et par, Skovduerne ofte med 4-6 fugle. En enkelt Fasankok pikker korn i enden af haven. Dagligt og mange gange om dagen søger to Flagspætter til fedthuset. Begge hunner. Hanner har vi endnu ikke set. Spurvefuglene nævner jeg i henhold til den videnskabelige orden: Gråkrage 4, Musvit 12, Blåmejse 10, Sortmejse 1, Solsort 6 hanner i toppen af Hvidtjørnen, hvor de "drak" de sidste solstråler. Desuden 3 hunner. Rødhals 1, Kernebider 10, Grønirisk 28, Dompap 2 hanner og 1 hun, Bogfinke 8, Kvækerfinke 6, Gulspurv 6, Skovspurv 18. Og så har Egernet vist sig i haven igen. Et meget mørkt individ, så det kan ikke være et afkom af "vores Egern"  Rødhalsen har overlevet vinteren indtil nu. 19 februar. |
 Solsort hun Farstrup 19. februar  Kernebider forsøger at fiske solsikkefrø, men hullet er for lille til dens kraftige næb. En ud af en flok på 10. 19. februar. |
| Tirsdag den 8. februar Efter nattens stormende kuling har vi i dag stærk blæst fra sydsydvest 6 graders varme og skiftende sol.  Lysbuget Knortegås |
Staun- og Barmer Enge Sol det meste af formiddagen lokkede mig til fjorden. Isen er næsten forsvundet bortset fra drivis i bugter med pålandsvind. Store isskruninger findes ikke. Men der er gang i fuglene. Gåselandet er ved at blive "befolket". Jeg kunne i dag således tælle op til 400 Lysbugede Knortegæs, 1200 Kortnæbbede og 60 Grågæs. En del af de lysbugede lå ved Hornsgård Holm, men senere, da jeg var ved Barmer Landingssted, kom to store flokke flyvende forbi mig østpå. De Kortnæbbede lod sig desværre skræmme ved synet af bilen. Selv på stor afstand strakte de hals og var klar til at stikke af. Grågæssene var spredt i mindre flokke. Nogle kom fra Vår Holm, andre fløj dertil. På vandet lå en del Hvinænder og enkelte Store Skalleslugere. Jeg havde håbet at se de første Strandskader, men det må vente. Sanglærkerne er her, men synger ikke endnu. Endelig havde jeg held til at se Gråsisken her på egnen, idet en flok på 10 fugle holdt til i et læbælte, bestående af rødel ved Mellem Skovgård.  Kortnæbbede Gæs ved Barmer Landingssted 8. febr. 2011 |
 Staun bådeplads. 8. febr. 2011  Gråsisken |
| Onsdag den 19. januar Sol og svag vind fra sydvest 4 graders varme Dagen er blevet 50 minutter længere. Det kan mærkes  Rødstrubet Lom i vinterdragt Nibe Havn 19. januar  Bomlærke på mølleskrot Nørrekær Fuglen sang, men studsede noget ved synet af min bil |
Nibe Havn og Nibe Bredning Selv om der nu er store isfrie områder på fjorden, så er der ikke mange fugle. Men en lille flok Lysbugede Knortegæs på 58 fugle kan ses mellem Klosterholmen og Nibe Havn. I samme område var der 12 Knopsvaner. En del af dem aktive i fødesøgning. Og det var interessant at se, hvorledes gæssene fulgte efter dem, sikkert i håb om, at det ville kaste lidt spiseligt fra sig. For nogle år siden kunne man også i dette område se, hvorledes Knortegæssene snuppede søsalat ud af næbbet på Blishøns. Så noget tilsvarende kunne vel også finde sted i relation til svanerne. I lystbådehavnen lå der 8 Stor Skallesluger, og en enkelt Svartbag var beredt, hvis noget spiseligt skulle vise sig, når skalleslugerne dukkede op efter et kort besøg under vandet. Langt ude i sejlrenden lå 120 Hvinænder, og 5 Rødben (sandsynligt islandsk) fløj pludselig op fra mudderfladen ved stejlepladsen. Se foto. Men da jeg vendte tilbage til bilen, blev jeg virkelig overrasket. Pludselig kom en stor fugl med hvid mave og sort ryg flyvende i stærk fart forbi ude ved iskanten. Lidt langt væk for et godt fotografi, men jeg skød alligevel løs og var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var en Lom. Et helt uvant syn i fjorden. Det kan imidlertid være lidt svært at kende Sortstrubet Lom fra Rødstrubet, når de er i vinterdragt, men jeg er kommet til den overbevisning, at det må være en Rødstrubet. I Nørrekær så og hørte jeg en syngende Bomlærke, og en Fjeldvåge lettede fra brinken ved en af kanalerne. Hjemme i Farstrup fandt jeg Fløjlsfod (se forsiden)og de gamle hyldetræer bærer rigtig mange Judasører. Den er som Fløjlsfod spiselig, men jeg har endnu ikke smagt nogen af dem. Måske skulle jeg forsøge.  Rødben Nibe 19. januar |
 Rødstrubet Lom i vinterdragt Nibe Bredning 19. januar  Fiskende Sølvmåge |
| Søndag den 16. og mandag den 17. januar Begge dage med temperaturer på 4-6 graders varme  Sølvmåger |
Midvintertælling 2011 på Fjordholmene, Aggersborggård Vildtreservat, Stavn-Barmer-Valsted Enge, Vår Holm og Hornsgård Holm. (Gæs og gulnæbbede svaner)Det er som om en kæmpestor vinduesvisker har fejet hen over det vesthimmerlandske snelandskab. Som med et trylleslag er sneen pist borte. Det hjælper godt, når "Snedræberen nr. 1" slår til, som man, åbenbart i et forsøg på at være smart på DR1´s hjemmeside om vejret, kalder regnen. I går havde den smeltede sne samlet sig i større og mindre søer på veje, på marker og på strandengene. I dag er mange forsvundne. Kun i dybe lavninger findes der endnu store vandsamlinger. Solen har skinnet helt frem til midt på eftermiddagen, og det næsten forårsagtige vejr har lokket Musvitterne og Sumpmejserne til at foredrage små melodiske strofer. Men i øvrigt er der fugletomt i det danske landskab. Det måtte jeg sande, da jeg i tidsrummet 9:30 til 13:00 i går deltog i midvintertælling 2011 på de lokaliteter, der er nænvt ovenstående. På Stavn-Barmer- og Valsted Enge var der ingen gulnæbbede svaner. Det kunne kun svinge sig op til 2 Knopsvaner og 6 Grågæs. Gråkrager med over 200 og Sølvmåge med 180 fugle dominerede. En enkelt Musvåge sad i en busk ude på engen. På Holmene var Gråkragerne enerådende. Aggersboggård Vildtreservat kunne byde på en enkelt Musvåge og få Gråænder. Den bedste oplevelse i går var en flok Agerhøns på 22. For at få et bedre overblik over engene gik jeg ud over markerne vest for Aggersborg Kirke. Her ude på en opharvet græsmark havde de fundet sammen, men gik naturligvis på vingerne, da jeg intetanende kom for tæt på. |
Gråkrager |
| Tirsdag den 4. januar Overskyet på nær en bræmme i sydøst Sne fra kl. 11:30 1 graders frost  Partiel solformørkelse Fotograferet kl. 10.32 |
Partiel solformørkelse Her dagen efter, at jorden på sin ellipseformede vandring i verdensrummet var tættest på solen, indtraf en astronomisk begivenhed på den syd-sydøstlige himmel. I de tidlige morgentimer så det ikke ud til, at vi her på egnen ville få glæde af den partielle solformørkelse, der skulle tage sin begyndelse ved solopgang for senere på formiddagen at klinge af ved 11-tiden. Men kort før kl. 9 åbnede skylaget sig i sydøst. Nu skulle der handles hurtigt. Allerede efter 5-6 minutter havde skyerne igen sløret synet. Men ved 10:30-tiden åbnede skylaget sig atter. Og de små billeder på siden blev resultatet. Billederne viser tydeligt, at der efter ca. 10 minutters forløb er "bidt" en mindre del af solskiven.  Partiel solformørkelse Fotograferet kl.09.09 |
 Partiel solformørkelse Fotograferet kl. 10.41  Fotograferet kl. 09:14 |
| Søndag den 2. januar Skyfrit.Næsten vindstille 2 plusgrader  Den ene af to Tyrkerduer, der kommer hver dag. |
Et glaseret vesthimmerlandsk landskab Årsskiftet gik ikke stille af. Frem til langt hen på eftermiddagen nytårsaftensdag var der imidlertid ikke tegn på mildning med blæst og regn, sådan som metereologerne havde forudset det. Men vejrudsigten slog ikke fejl. Ved midnatstid, hvor det bragede over det ganske land, var et regnvejr med kraftig blæst på vej hen over landet. Ud på natten skiftede vejrsituationen dog igen. Det klarede op, temperaturen faldt til 4-5 minusgrader og efterlod et glaseret landskab. Sådan ligger landet også i dag. Det er ikke ufarligt at begive sig ud på veje og stier. Men med forsigtighed og ved at opsøge grønne, isfrie midterrabatter går det an. Der er imidlertid ikke så meget at hente derude, bortset fra frisk luft og motion. Men det kan vi vel alle trænge til. At der i nattetimerne er livlig aktivitet ses dog tydeligt af de mange spor fra Harer, Rådyr og Ræve. En stor flok Ringduer holder stadig til i nabolaget. I dag lettede en flok på over 90 fugle, dels fra majsstubbene, dels fra de høje Sitkagraner. Få Gråkrager fløj skrigende over gravhøjene, hvor en Musvåge sad afventende i en udgået, forkrøblet eg. Afventende i længsel efter gode ben. Desværre er vi udgået i dag. Vi kan ikke længere se Blåmejsens silhuet bag lampeskærmen. Måske er den bukket under i kulden. Eller den gemmer sig i en anden krog. Gærdesmutten, som har overnattet i carporten, ser vi heller ikke mere. Men i dag dukkede Spætmejsen op igen efter mange dages fravær. Dompap ser vi ikke i disse dage. Kvækerfinker optræder i et antal på 6-8, Solsort 10-12, Gulspurv 6. Få Blåmejser, Musvitter og Bogfinker. Skovspurv er talrigest. Dernæst Grønirisker. Dagligt besøg af Spurvehøg. I skrivende stund beretter Inger om Spurvehøgens vellykkede fangst af en Musvit. Dramaet fandt sted lige under køkkenvinduet, efter at Musvitten først var fløjet mod ruden. Så nu er der fred på foderpladsen for en stund. |
 Ringdue |